Bag Møss Vinduespolering findes Andreas Møss og konen Tinna, som bor i udkanten af Aabybro med deres familie, som består af dem selv og fire børn.
Andreas har pudset vinduer i over ti år og har løbende udvidet virksomheden, så der nu også tilbydes algebehandling, fliserensning og ejendomsservice. Det stigende antal arbejdsområder har resulteret i, at der nu, foruden Andreas og Tinna, er fire ansatte i virksomheden.
Hver ansatte har sine faste ruter, der sikrer at kunderne altid mødes af den samme person. Som kunde skal du trygt vide, at arbejdet udført af Møss Vinduespolering, altid er af høj kvalitet – derfor har vi selvfølgelig garanti på udført arbejde. Vi er kun et opkald væk, hvis der er noget galt.
Vi lever ganske enkelt af tilfredse kunder og vægter både professionalisme & menneskelig kontakt højt.